Hue-Handske Cup 2003 |
|
Vejrudsigten havde lovet hård frost natten til lørdag, så intet var sikkert, da jeg vågnede. Ved nitiden indløb telefonisk besked, om at havnen var tilfrosset. Det var derfor med nogen spænding, jeg kørte mod Rungsted havn.
På havnen var Peter allerede i fuld gang. Det viste sig, at hele tre hjemmeværnskuttere havde moset rundt i havnen og øvet havnemanøvrer, så yderbassinet var - om ikke isfrit - så ihvertfald sejlbart. Mærkebåden derimod skulle nærmest brydes ud fra sin plads i nordbassinet. Med Peter ved motoren, og undertegnede i stærk kængurustil i stævnen lykkedes det dog at komme ud til yderbassinet. Hjemmeværnskutterne fyldte godt i landskabet, så banen måtte lægges en smule anderledes end oprindelig tænkt. Det kunne vi nu godt tilgive dem. Således sejlede vi op, ned, op, ned, op med start og mål små 15 meter fra topmærket. Bundmærket lå cirka 60 meter fra toppen i første sejlads, men vi flyttede det tættere på for at undgå for mange defekter.
Af de tretten (13!) tilmeldte både mødte de ni op. Inden første
start blev der testet en del. Mange blev overrasket af de pludselige
vindstød, og endnu flere sad fast i isen. Redningsbåden måtte
derfor gå i rutefart rundt på banen den første halve times
tid.
Vi fik dog gennemført ialt fire gode og reelle sejladser iført hue og handsker. Detaljer om resultaterne kan ses andetsteds på modelbaad, men vinder blev D10, Flækøksen. Som toer så vi dagens stjerneskud, den flotte sorte D17, som var ude på sin allerførste tur. Stærkt sejlet.
Efter sejladserne stod den på præmieuddeling, inddrikning af D19 samt burger på den lokale cafe, Bryggen. Dagens forløb blev ivrigt diskuteret, og jeg skal her kort referere, hvad vi lærte af vore strabadser: Næste gang starter vi præcist. Når man ikke til skippermøde, når man ikke at deltage i stævnet. Står man i forlængelse af banen, så er max længden for krydsbenet formentlig omkring 50 meter, da det ellers bliver for svært at se og vurdere afstande. Det er simpelten for svært at sejle kapsejlads, når man ikke kan se, hvad der foregår. Er der mulighed for at stå ved siden af banen, midtfor, kan krydsbenet være lidt længere. Det tager cirka 10 minutter at gennemføre een sejlads, men 5 minutter mellem sejladserne er faktisk for lidt, for der er mange ting at gøre. Der skal skiftes batterier, der skal aftanges, ja nogle gange skal der ligefrem af-ises. Der vil ofte være behov for at trimme om, og i uheldige tilfælde skal man kunne nå at reparere småskader. Alt ialt ser det ud til, at det er passende med 10 minutter til sejlads efterfulgt af 10 minutter til klargøring, - altså 20 minutter mellem starterne.
Det er altid svært med regler. Med modelbåde er det endnu sværere, fordi man kan diskutere, hvor alvorligt man skal tage det. Vi (Dommerpanelet) diskuterede dette inden stævnet, og vi nåede frem til følgende konklusion. Hvis vi skal sejle kapsejlads, så må reglerne faktisk gælde, - ellers kan vi jo lige så godt sejle tursejlads. Dette betyder, at vi ved skippermødet annoncerede, at hvis man ved grov sejlads påfører en anden båd skade, som forhindrer denne i at gennemføre sejladserne, så bliver man diskvalificeret fra hele stævnet. Det var min fornemmelse, at det blev godt modtaget. Vi havde et par spektakulære situationer, hændelige uheld, hvor master filtredes sammen, men i det store hele blev der sejlet pænt.
Hvordan man i det hele taget skal håndtere regler, uden at det bliver for tungt og besværligt, er nok et par overvejelser værd. Der kan lynhurtigt opstå uenighed på banen, og der er jo ingen som gider bruge timer på protestbehandling. Ren styrbord-bagbord kan nemt klares med en straf. Luv-læ kan også nemt klares med en straf, og ligeså indhentende båd. Mærkeberøring er også let klaret. Tyvstart er ligeledes let at overse. Det er straks mere vanskeligt med overlapssituationer ved mærkerundinger, da man jo reelt ikke kan se, hvad der foregår. Spørgsmålet er, om man for eksempel skal tillade hændelige kollisioner ved mærkerundinger.
Selv var jeg i en situation ved topmærket, hvor jeg var på styrbord halse, og jeg mente, at jeg havde invendigt overlap og krav om plads. Den udvendige båd slog alligevel over på bagbord halse, sejlede durk ind i mig, hvorved han selv kom rundt om mærket og fik bragt sig i en særdeles fordelagtig position. Hos mig var alt nærmest kaos. Først sad jeg fast på den gale side af mærket, da jeg endelig kom rundt om mig selv og om mærket igen, var jeg sejlet agterud med en halv banelængde. Jeg prajede selvfølgelig den pågældende båd om alternativ straf, men det blev overhørt. Nuvel. Jeg kom alligevel ind som nummer to i den pågældende sejlads, så jeg gad ikke protestere, men jeg beretter egentlig også kun om denne lille episode, for at få startet hjernevindingerne derude, for situationen opstår helt sikkert igen.
Bortset fra kulden var det dog alt i alt en fornøjelig dag, og det var fantastisk at se så mange både på vandet. Jeg tror der var 8-9 stykker på vandet samtidigt før starten. Fra Dommerpanelet skal der lyde en tak til deltagerne for det gode humør og på gensyn til næste år den første lørdag i februar. Vi håber på at se flere både gennemføre sejladserne. Tak for en herlig dag. Peter, D11 og Nicolai, D10. En speciel tak skal rettes til Qvist & Qvist for assistance i redningsbåden.
|
